Dagtilbud - tilmeld nyt forløb: Forstå børns vrede

Praksisnære heldags- og eftermiddagsforløb for pædagogisk personale i dagtilbud.

Har I brug for viden og metoder til at se bagom børns adfærd, og forstå og håndtere deres reaktioner bedre, så er muligheden der nu. Forløbet er for fagprofessionelle i dagtilbud, og en del af indsatsen Mangfoldige Børnefællesskaber. 

I kan vælge imellem heldagsforløb over 2 dage (9-15) og eftermiddagsforløb over 3 dage (13-16). Forløbene udbydes i sensommer og efterår 2026.

Forstå og håndtér børns reaktioner

Forløbet giver viden og metoder til at forstå og håndtere børns reaktioner, samt viden om fællesskabets betydning for børns trivsel. Vi arbejder med vores professionelle mindset, og hvordan vi bevarer vores nysgerrighed, når noget først noget er blevet svært, så afmagten ikke vokser.   

I får viden og redskaber til at styrke børns deltagelsesmuligheder. Vi træner at kunne se om bag børns vrede eller indadvendthed, og øver, hvordan vi kan forstå og hjælpe alle børn på udviklingsfremmende måder. I får tre metoder med hjem: Den toleranceudvidende metode, Den fællesskabende metode og Den skamreducerende metode.