Deltag i basketballstævnet for 6.-9. klasserne
Mesterskaberne er opdelt, så det er drengene og henholdsvis pigerne fra 6. og 7. klasserne samt 8. og 9. klasserne, der dyster mod hinanden. Pigerne fra 6. og 7. klasserne spiller tirsdag den 11. november i DGI-byen, mens 6.-7. klasses drenge spiller samme dag i Nørrebrohallen.
Pigerne fra 8. og 9. klasse spiller mod hinanden torsdag den 13. november i DGI-byen og drengene samme dag i Nørrebrohallen.
Hvor mange hold må tilmeldes?
Der må højest tilmeldes to hold per turnering per skole. Dvs. enten to hold fra hvert klassetrin eller fx. et 6. klasses hold og et 7. klasses hold.
Det er ”Først til Mølle”-tilmelding, og der er kun plads til 20 hold på hvert konkurrencested. Venteliste oprettes!
Kvalifikation til DM
Det er kun vinderen af 8. klasse, drenge og piger, som går videre til de danske mesterskaber (DM).
Det skal påpeges at skoler med basketballklasser kan deltage, men kan ikke gå videre fra
deres pulje.
DM deltagelsesgebyr betales af forvaltningen for kommuneskoler.
Transporten til DM betaler de deltagende skoler selv.
Læs mere om turneringerne og tilmeld jer på hjemmesiden for Københavns kommunes Skoleidræt.
Vær opmærksom på, at tilmeldingsfristen er fredag den 31. oktober klokken 12.00.