DM i fagene: Gør jeres skole til Danmarks mest virkelighedsnære skole
DM i Fagene er Danmarks største skolefaglige konkurrence - og jeres direkte vej til at koble faglighed med praksis.
Når eleverne deltager, løser de virkelighedsnære cases udviklet i samarbejde med danske virksomheder og organisationer i fagene dansk, matematik, engelsk og naturfag, samt tværfaglige og naturvidenskabelige holdkonkurrencer.
Det praktiske
- Eleverne deltager online i den indledende runde (25. august - 28. november)
- De bedste kvalificerer sig til finalen på Dokk1 i Aarhus (28.-29. januar)
- Forhåndstilmeld jer inden uge 35.
Særligt tilbud til Københavns Kommune
Skolerne kan fortrinsvist booke events i ugerne 44, 45 og 46, hvor DM i Fagene kommer ud på skolen og afholder et event for eleverne og hjælper med deltagelsen. Kontakt Thomas Michael Geiker, hvis I ønsker at booke på et andet tidspunkt i de indledende runder.