Gratis undervisning og lærerkurser på Dansk Jødisk Museum
I Det Kongelige Biblioteks have ligger Dansk Jødisk Museum, som er skabt af den verdensberømte arkitekt Daniel Libeskind. Museet fortæller om 400 års jødisk historie i Danmark. Historie, som er formet i et samspil mellem eksisterende liv og kultur i Danmark og jødisk liv og kultur.
Et besøg på Dansk Jødisk Museum er derfor et besøg i danmarkshistorien og minoritetshistorien. Museet tilbyder rum for undervisning, som understøtter fællesskab, oplevelser og engagement og som giver plads til undren og samtale.
Gratis undervisning og lærerkurser på Dansk Jødisk Museum
Dansk Jødisk Museum inviterer fagteams eller årgangsteams til et gratis ”minikursus” med kaffe og te. Musset byder indenfor og giver skoler mulighed for at undersøge udstillinger, arkitektur og undervisningsgreb - samt muligheden for at inddrage et besøg på Dansk Jødisk Museum i undervisningen.
Museets skoletjeneste står klar til at skabe en god ramme, når lærerne mødes og planlægger årets undervisning.
En særlig invitation til byens billedkunstlærere
I efteråret 2026 markerer museet Daniel Libeskinds 80-års fødselsdag med en særudstilling om museets arkitektur.
Billedkunstlærere er inviteret til at udforske arkitekturen sammen med museet og elever i 3.-5. klasse. Elevernes fortolkninger af Libeskinds arkitektur bliver en del af særudstillingen.
Kontakt og booking
Kontakt og booking af lærerkurser og undervisningsforløb
Kontakt Mads Dyrehave på telefon 48 88 70 84 eller mail md@jewmus.dk.
Kontakt i forbindelse med udstillingen om Daniel Libeskind (billedkunstlærere)
Kontakt Sidsel Kirk på telefon 23 35 03 66 eller mail cp2k@kk.dk.