Kursus - Daglig brandforebyggelse for driftsansvarlige

Som daginstitutions- og klubleder har I nu mulighed for, at jeres gårdmænd bliver endnu bedre til at forebygge brande på jeres matrikel.

Måden at gøre det på er, ved at sende dem på kurset "Daglig brandforebyggelse for driftsansvarlige", der er målrettet gårdmænd i daginstitutioner og klubber, som ikke er en del af gårdmandskorpset. Her får de udbygget deres viden om vedligeholdelsen af bygningers brandsikring, såsom brandadskillende vægge, døre m.m. 

Kurset er med til, at deltagerene både kan sikre en god kultur indenfor forebyggelse af brand i det daglige og opnå en viden om, hvornår det er vigtigt at tilsikre faglig rådgivning ved eksempelvis udførelse af renovering og/eller ombyg, udførelse af varmt arbejde og lignende.

På kurset undervises der også i, hvad lovgivningen kræver i forbindelse med vedligehold af bygningen iht. brand, og hvordan det praktisk kan udføres i det daglige. 

Tid, sted og tilmelding

Kurset afholdes hos DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Jernholmen 12, 2650 Hvidovre tirsdag den 11. eller tirsdag den 25. november i tidsrummet 09.00-16.00, med morgenmad fra kl. 08.30.
Tilmelding skal ske via mail til cw59@kk.dk - husk at oplyse institution samt navn + mail på tilmeldte gårdmand. 

Kurset betales centralt som en del af investeringscasen "Optimeret ejendomsdrift", der blandt andet handler om at kompetenceudvikle gårdmænd.

Her kan du læse mere om kurset Daglig brandforebyggelse for driftsansvarlige.