Nye kursusdage: Oplev en erhvervsuddannelse for en dag

Ledere og lærere i udskolingen og 10. klasse har nu mulighed for at tilmelde sig kurset "Oplev en erhvervsuddannelse for en dag" i uge 12 og 15.

Lærere i udskolingen og 10. klasse spiller en vigtig rolle ift. at hjælpe eleverne med at udvide deres horisont, når det kommer til forskellige uddannelses- og jobveje. På dette dags-kursus får lærere og udskolingsledere mulighed for at besøge en erhvervsskole og prøve kræfter med de opgaver og den undervisning, der foregår på en erhvervsuddannelse. 
Med inspiration fra erhvervsskolernes pædagogik giver kurset også idéer til, hvordan I kan styrke den praksisfaglige undervisning på jeres egen skole.

Kurset arrangeres af fem erhvervsskoler i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). 

Alle kurser har følgende indhold:

  • introduktion til erhvervsuddannelsesområdet 
  • rundvisning på erhvervsskolen
  • dialog med elever på erhvervsskolen om, hvorfor de har valgt en erhvervsuddannelse 
  • Indblik i praksisfaglige undervisningsmetoder.

Det er gratis at deltage – dog skal skolen selv dække vikarmidler.

Se videoen herunder for at få indblik i, hvad kurset indebærer.

Læs mere om kurset, de deltagende erhvervsskoler og hvordan I tilmelder jer via linket her til plan2learn.

Video om kurset

Video Url