Madfest København 2026

Københavns Kommune og Meyers Madhus inviterer endnu en gang medarbejdere fra kommunens institutioner til Madfest København, som afholdes i Nørrebrohallen onsdag den 16. september kl. 17.30-20.30.

Madfest København er en fejring af de mange medarbejdere, der hver dag bidrager til at skabe nærende, velsmagende, økologiske og klimavenlige måltider for byens børn, unge, voksne, ældre og udsatte borgere.

De gastronomiske rådgivere fra Meyers Madhus har igen i år sammensat en velsmagende menu med alle de gode råvarer fra marken, som de glæder sig til at servere for jer.

Så tag dine kollegaer med under armen til en aften fyldt med god mad, livlig stemning samt inspirerende og underholdende indslag.

I år får vi desuden besøg af børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager, som vil holde en tale.

Tilmelding

Tilmelding senest den 30. august 2026 via linket herunder.

Deltagelse fordeles efter først-til-mølle-princippet, og hver institution kan tilmelde op til fem medarbejdere.

Invitation til Madfest København 2026