Onlinemøde med HAFU: Fællesskabets betydning og børns reaktioner
Onlinemødet er for pædagogiske ledere, der er nysgerrig på HAFUs forløb og redskaber, og for dig der er nærmeste leder for en eller flere medarbejdere, som allerede er tilmeldt HAFUs forløb.
Stærke børnefællesskaber
Med afsæt i børns stresssystem præsenteres tre HAFU-metoder, som har til formål at mindske stress og styrke fællesskabet i hverdagen. De tre metoder – den toleranceudvidende, den fællesskabende og den skamreducerende – bygger alle på forståelsen af, at børns udvikling sker i og gennem stærke fællesskaber.
Det professionelle mindset i praksis
HAFU introducerer også til det professionelt mindset med hvordan vi bevarer nysgerrigheden, når noget bliver svært, så afmagten ikke vokser. Der dykkes ned i børns reaktioner og vi ser på, hvad de forsøger at kommunikere gennem deres adfærd. Målet er at tage børnene alvorligt – uden nødvendigvis at tage dem bogstaveligt.
Forløb med faglighed og hverdagspraksis
Onlinekurset lægger op til forløb i foråret 2026 med HAFU Der er stadig ledige pladser på forløbene. Vælg mellem 2 hele dage eller 3 eftermiddage. Mellem forløbene er der prøvehandlinger, hvor deltagerne videndeler om, hvordan I i egen praksis kan styrke deltagelsesmuligheder for alle børn. Samtidig undersøger vi, hvordan vi bedre kan forstå og møde børn på måder, der fremmer deres udvikling.
Tilmelding
Online-mødet holdes onsdag den 11. marts fra lokken 14.00-15.00.
Her får man som leder mere at vide om de to forløb, ens pædagoger kan deltage i. Som leder tilmelder man sig ved at sende en e-mail til bufkompetenceudvikling@kk.dk.
Ønsker man, at en eller flere af ens pædagoger skal deltage i et af de to forløb, foregår tilmeldingen via det nedenstående link.