”Prøv en idræt” hjælper børn med at finde den næste sportsgren

Den 30. august afholdes arrangementet Prøv en idræt - et åbent og gratistilbud til børnefamilier med børn i alderen 0 – 12 år. I Københavns ti bydele stiller forskellige idrætsforeninger op til en snak, og viser børnene, hvad det er, man kan gå til.

De foreninger, der stiller op, har ledige hold, og der er derfor gode muligheder for at børnene kan finde deres næste fritidsaktivitet. Familierne kan fx møde foreninger indenfor følgende sportsgrene: Akroyoga, beachvolley, fægtning, badminton, padel, bordtennis, basket, dans og meget mere. 

Fra Skole OL til foreningsliv

På baggrund af et succesfuldt Skole OL, hvor rekordmange københavnske skolebørn deltog, håber vi at det har skabt en lyst blandt børnene til at prøve en ny sport, der ikke nødvendigvis er fodbold eller håndbold. Vi håber særligt at idrætslærerne vil hjælpe os med at videreformidle arrangementet til skolernes forældre. 

Fakta: 

  • Prøv en idræt afholdes d. 30. august i tidsrummet 10 -15
  • Prøv en idræt foregår i alle bydele
  • Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding
  • For børn i alderen 0 – 12 år
  • Det fulde program kan ses på BrugByen.kk.dk via dette link: Prøv en idræt | BrugByen