Sæt fyrværkerisikkerhed på skoleskemaet

Hvert nytår kommer mere end 100 børn og unge så alvorligt til skade på grund af fyrværkeri, at de må på skadestuen. Sikkerhedsstyrelsen håber, at kampagnen kan være med til at undgå, at jeres elever bliver en del af statistikken.

Sikkerhedsstyrelsen tilbyder undervisningsmateriale både til indskoling, mellemtrin og udskoling. Det er materiale, som kan gennemgås på én lektion, men man kan også vælge at bruge mere tid på elevernes arbejde med fyrværkerisikkerhed. 

Undervisningsmateriale for alle klassetrin

De yngste elever får diplom som nytårshelte. Mellemtrinnet skal løse opgaver som orienteringsløb eller i klasselokalet. Og de ældste klasser får et indblik i, hvor voldsomme ulykker fyrværkeri kan skabe, inden de arbejder med, hvordan de selv og kammeraterne undgår at komme til skade med fyrværkeri.
Undervisningsmaterialet indeholder også en lærervejledning med supplerende fakta og opgaver.

Brug for en fyrværkeridemonstratør? 

I mange kommuner er der tilbud om fyrværkeridemonstratører, som er klar til at forklare og vise sikker brug af fyrværkeri for elever, primært i 5. klasse. Man skal selv lave en aftale med en fyrværkeridemonstratør om et arrangement og evt betaling.

Kontakt

Spørgsmål?

Kontakt Sikkerhedsstyrelsen via e-mail mo@erst.dk eller telefon: 33732000.