Sanser, relationer og bevægelse i fokus

Et nyt kursusforløb giver pædagogisk personale i dagtilbud mulighed for at dykke ned i børns sansemotoriske udvikling og relationelle behov. Undervisningen veksler mellem teori og praksis og byder både på refleksion, gruppearbejde og fysiske øvelser.

Indsigt i barnets dagsform

Formålet er, at give deltagerne -pædagogisk personale i dagtilbud - en bedre forståelse for det enkelte barns sensoriske og følelsesmæssige forudsætninger. Med denne viden kan de støtte og udfordre barnet på en måde, der passer til barnets dagsform – både relationelt og motorisk.

Forløb med ledelsesopbakning

Kurset henvender sig primært til pædagoger, men også erfarne medhjælpere med mindst tre års erfaring er velkomne. Ledere inviteres til et kort onlinemøde for at få indsigt i forløbets indhold og for at kunne støtte medarbejderne i deres hjemmearbejde mellem undervisningsgangene.

Undervisningen varetages af Connie Nissen, og der er sørget for god forplejning hele dagen. Deltagerne opfordres til at møde op i behageligt tøj, der egner sig til bevægelse.