Sund Digital Trivsel – gratis forløb for elever og forældre

Er du lærer i 0.-9. klasse, og ønsker du at understøtte en god dialog med elever og forældre om trivsel og sunde digitale vaner, kan du booke Københavns Kommunes klassebasserede forløb Sund Digital Trivsel.

Telefoner, tablets og andre skærme er en stor del af mange børn og unges liv, og
skærmbrug kan have stor betydning for trivslen både hos den enkelte og i en klasse
som helhed. Derfor tilbyder Københavns Kommune alle grundskoler forløbet Sund
Digital Trivsel.

Formålet med Sund Digital Trivsel at give elever og forældre redskaber og
handlekompetencer, så de sammen kan skabe balance i deres digitale og ikke-digitale
liv, samt etablere sunde digitale vaner i en tidlig alder.

Muligheder og faldgruber

Ønsket er at øge elever og forældres opmærksomhed på muligheder og faldgruber i
deres digitale liv. Der er fokus på balancen mellem brug af skærm og aktivitet uden
skærm, digitale fællesskaber, gaming, fastholdelsesmekanismer og hvordan skærm,
søvn og fysisk aktivitet har indvirkning på vores sundhed og trivsel.
Forløbene består af to dele og finder sted på skolen og tidspunktet for afholdelse af aftales med klassens lærer.

Sund Digital Trivsel 0.-4. klasse

Den ene del af forløbet er et klassemøde med eleverne af 2 lektioner/1½ time, hvor der især fokuseres på refleksion over egen digital adfærd, fællesskaber, kommunikation, søvn og fysisk aktivitet. 
Oplægget består af en blanding af fælles dialog, opgaver og øvelser.

Den anden del er et forældremøde uden elevdeltagelse af 1½ times varighed, hvor der faciliteres fælles drøftelser blandt forældrene om klassens digitale vaner og fællesskaber. 
Forældrene får desuden mulighed for at reflektere over familiens egne digitale vaner og holdninger. Ønsket er at give forældrene redskaber til at tale med deres børn og hinanden om muligheder og faldgruber i det digitale liv.

Sund Digital Trivsel 5.-9. klasse

Et klassemøde med eleverne af 2 lektioner/1½ time. På klassemødet bliver der især fokuseret på refleksion over egen digital adfærd, fællesskaber, kommunikation, fastholdelsesmekanismer samt skærmbrugs betydning for vores søvn og fysisk aktivitet.
Oplægget består af en blanding af fælles dialog, opgaver og øvelser.
Et fællesmøde med elever og forældre af 2 timers varighed. På fællesmødet faciliteres fælles drøftelser blandt elever og forældre om digitale vaner, sundhed og trivsel. 
Man kan som forælder være usikker på, hvordan man skal forholde sig til sit barns digitale liv og hvor meget man skal blande sig. Det er derfor en god idé, at forældre og klassens elever taler sammen om emnet.

Fællesmødet styres af en medarbejder fra Center for Børn og Unges Sundhed samt en ungeguide som igangsætter dialogen og refleksion omkring sunde digitale vaner.

Booking og spørgsmål

Booking/spørgsmål kan sendes til sunddigitaltrivsel@kk.dk eller via telefon 51 61 97 30.