Supplerende seksualundervisning for 4.-10. klasse
Alle folkeskoler i Københavns Kommune kan bestille gratis supplerende seksualundervisning fra Sex & Samfunds underviserteam. Tilbuddet er et supplement til det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) og er med til at understøtte strategi for bedre seksualundervisning.
Den supplerende seksualundervisning er dialogbaseret og normkritisk, og der sættes fokus på mangfoldighed og inkluderende fællesskaber. Ligeledes er der fokus på at skabe et så trygt rum som muligt, hvor eleverne ikke taler om sig selv eller hinanden, men om cases og anonyme spørgsmål.
Sex & Samfund tilpasser i samarbejde med læreren undervisningens indhold og temaer, så det afspejler klassens ønsker og behov, samt hvad klassen tidligere har arbejdet med.
Praktiske informationer
Undervisningen finder sted hos Sex og Samfund for 6.-10. klasser. For 4.-5. klasser finder undervisningen sted ude på skolerne og klassens lærer er tilstede i undervisningen. Læs mere om tilmelding via de nedenstående links.