Header menu

Du er her

Skole

Digital dannelse

Klæd eleverne på til at få et rigt og trygt online liv ved at sætte fokus på digital dannelse.

Her kan du finde links til ressourcer til at arbejde med:

  • Net-etik og digitale fodspor
  • Informationskompetence: at kunne søge effektivt og vurdere kritisk
  • Kommunikation med det offentlige Danmarks institutioner og myndigheder.

Online materialer og forløb

Digitale krænkelser
Informations- og undervisningsmateriale om billed- og fildeling på sociale medier. Udarbejdet af Politiet og Red Barnet til skolernes opfølgende arbejde efter Danmarks hidtil største sag om deling af krænkende materiale i januar 2018.

Digital Borger - ung finder vej
Læringspakke fra Borgerservice København der styrker 15-18 årige i at navigere i det offentlige digitale Danmark. Kan bruges i 9. klasse og 10. klasse på produktionsskoler, efterskoler, erhvervsskoler og de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Forløb på skolen med eksterne undervisere

Digital dannelse - temaforløb under Åben Skole
Temaforløb for 0.-9. klasse, hvor eleverne gennem forskellige moduler bliver klædt på til at begå sig i den digitale verden.

Forældremøde om børnenes online liv og trivsel

Hvis skolen ønsker at få en ekstern ekspert til at holde oplæg for forældregrupper og facilitere en efterfølgende debat, kan I få hjælp til booking. Se under ”kontakt”, hvem I skal gribe fat i. Skolen skal selv betale oplægsholderen.

Der er to udbydere afhængigt af klassetrin:

0. – 5. klassetrin:
Hvordan ruster vi som forældre vores børn til de online udfordringer de vil møde, og hvordan styrker vi trivsel i børns online fællesskaber
Sex og Samfund, 4.000,- for en seance med oplæg og debat

6. – 9. klassetrin:
Digitale børn og deres forældre - Krav til forældreskabet i en digital verden
Rasmus Poulsen, SSP Frederiksberg – 2000,- kr. for en seance med debat på to timer

Kontakt i Børne- og Ungdomsforvaltningen

Tovholder i Fagligt Center for digital dannelse er Torben Bichel Nielsen, der kan kontaktes på mail: tbn@kk.dk eller på telefon 28 29 42 19. 

Kompetencecenter

Kompetencecenter for læring og IT

Senest opdateret
15.05.2018