Kompetencecenter for generelle indlæringsvanskeligheder

Hos Engskolens kompetencecenter i generelle indlæringsvanskeligheder kan din skole, dit team eller din klasse få hjælp og vejledning til arbejdet med elever med lettere generelle indlæringsvanskeligheder.

I rådgivningen vil kompetencecentret i samarbejde med jer afdække den enkelte elevs faglige kompetencer og vanskeligheder, samt elevens deltagelse i fællesskabet. Kompetencecentret hjælper jer med at forstå elevgruppen og elevernes særlige udfordringer.

Vi ser på, hvilke metoder og materialer denne elevgruppe profiterer af, og hvordan man kan arbejde med at inkludere dem i både det faglige og sociale i klassen. I et samarbejde med jer bliver vi klogere på, hvilke nye tiltag I kan iværksætte på skolen, i teamet eller i den enkelte klasse.

Eksempler på supporttilbud til enkelte elever, klasser eller årgange

  • Sparring/rådgivning ift. at forstå denne børnegruppe og deres særlige udfordringer
  • Observation af undervisning med efterfølgende pædagogisk sparring og refleksion
  • Sparring ift. visuel guidning og fysiske rammer for undervisningen
  • Input til konkrete materialer og undervisningsformer, der er tilpasset målgruppen
  • Deltagelse i netværksmøder/ressourcecentermøder
  • Motiverende samtaler med elever og deres lærere med fokus på formidling af aftaler, materialer og handicapforståelse

Eksempler på supporttilbud til skoler, afdelinger, ressourcecentre og ledelser

  • Oplæg for personalegruppe/årgangsteams om ”Lettere generelle indlæringsvanskeligheder” målrettet hhv. indskoling, mellemtrin eller udskoling

Kontakt

Engskolen

Haderslevgade 6

1671 København V

Ring til os, hvis I har spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe jer med en specifik udfordring hos jer. Henvend jer til kompetencecentret gennem ledelsen, hvis I har en konkret indsats, som I gerne vil have os til at hjælpe med ude hos jer.