Presenter

Guider til installering og anvendelse af tavlesoftwaren Presenter

Københavns Kommune har købt tavlesoftwaren Presenter til brug i de københavnske skoler fra skoleåret 18-19 og de tre kommende skoleår.  Du kan fortsat bruge både ”SMART notebook” og ”Active Inspire”, men det er uvist hvor længe. Opdateringer af Windows og IOS vil måske på et tidspunkt stå i vejen for fortsat brug.

Login første gang

Ved første login er det vigtigt, at du følger loginvejledningen til Presenter. Her skal du være opmærksom på at bruge Azure login med din O365 adgangskode. Du finder loginvejledningen herunder.

Login vejledning til Presenter

Sådan kommer du i gang med Presenter

Presenter er en cloud-baseret software, hvilket medfører, at man kan tilgå softwaren fra enhver computer, tablet, eller smartphone – på arbejdspladsen eller hjemme. Programmet ligger i skyen og behøver derfor ikke at blive installeret på tavle pc’en eller på din pc/mac. Du kan bare logge ind via deres hjemmeside.

Presenter App

Det er anbefalelsesværdigt at downloade og installere en Presenter-app. App-versionen indeholder nemlig enkelte funktioner, som ellers ikke er tilgængelig i cloud-versionen. Når app’en er downloadet, kan man tilgå programmet via et ikon på skrivebordet. Du kan se i vejledningen, hvordan du gør.

Guide til download af Presenter appen

Nem at bruge

For den rutinerede tavlebruger er Presenter nem at bruge. Vejledning til de grundlæggende funktioner findes på leverandørens hjemmeside.  

De fleste skoler har valgt at uddanne 1-2 superbrugere til at vejlede og undervise kolleger. Disse skoler har også en lokal administrator, som kan oprette mapper for grupper af brugere i Presenter.