Skole OL - finalerne 2025-2028
København skal være vært for landsfinalerne i Skole OL i 2025-2028 og derfor vil der være lokalekvalifikationsstævner i alle Skole OL’s sportsgrene som I, som klasse kan deltage i.
I Skole OL er der fokus på trivsel og fællesskab. Klassen er sammen som et hold og alle elever er vigtige for at få et godt resultat. Der er høj aktivitet og sportsgrenene er udformet, så de passer til aldersgruppen og giver eleverne mestringsoplevelser.
I Skole OL for 4. – 8. klasse kan klasserne deltage i stævner i fx cricket, brydning, atletik, bueskydning, roning, orienteringsløb eller volleyball. I kan tilmelde jer her: Stævner - Skole OL og læse mere om de konkrete stævner i oversigten nedenfor.
Skolen modtager 2.500 kroner for hver klasse, der deltager i et af de lokale kvalifikationsstævner, så der fx er råd til at tage en ekstra lærer med. Skolen modtager automatisk midlerne efter tilmelding.
Skole OL for indskolingen er en gratis online klassekonkurrence, som består af fem sjove aktiviteter.
Aktiviteterne foregår på jeres skole i uge 43-47 og kan køres som et fem-ugers forløb i jeres almene idrætstimer. I kan læse om Skole OL for indskolingen her: www.skoleol.dk/indskolingen
Foreninger kan søge støtte til skole-foreningssamarbejde indenfor Skole OL-sportsgrenene. Forløbene kan fx foregå i idrætsundervisningen og være med til at inspirere lærere og elever. Læs mere på Skole OL samarbejdspulje | Københavns Kommune (kk.dk)
Læs mere om konkrete stævner, tilskud og foreningssamarbejdet i materialet nedenfor.