Piktogrammer, struktur og visuel støtte i KKFO’er

Piktogrammer og strukturtavle giver børn visuel støtte, og en oplevelse af tryghed og forudsigelighed i læringsmiljøet. Få materialer og inspiration til at arbejde med piktogrammer og strukturtavler.

Sådan kommer du i gang 

Brug piktogrammer, billeder, tidsmarkører og lokationsmarkører til at skabe overblik over dagens program og aktiviteter. Formålet er, at børnene tydeligt kan se, hvad der skal ske, hvor det foregår, og hvem der er ansvarlig for aktiviteten. Brug en tavle (strukturtavle) til at sætte piktogrammerne op.

Placer strukturtavlen synligt

For at strukturtavle og piktogrammer skal fungere effektivt, skal de placeres synligt og centralt i KKFO’en, så alle børn nemt kan orientere sig og blive guidet.

De 10 H'er

Når man bruger visuel struktur, arbejder man med de pædagogiske principper kendt som De 10 H'er. Målet er at støtte eleverne i at forstå flere vigtige aspekter af deres læringsmiljø. 

  1. Hvad skal jeg lave? (Indhold)
  2. Hvorfor skal jeg lave det? (Mening)
  3. Hvordan skal jeg lave det? (Metode)
  4. Hvor skal jeg lave det? (Placering)
  5. Hvornår skal jeg lave det? (Tidspunkt)
  6. Hvor længe skal jeg lave det? (Tidshorisont)
  7. Hvem skal jeg lave det med? (Personer)
  8. Hvor meget skal jeg lave? (Mængde)
  9. Hvem kan jeg få hjælp af?
  10. Hvad skal jeg lave bagefter?

Strukturtavlen i børneperspektiv

Strukturtavle og piktogrammer fungerer bedst for børnene, hvis KKFO’en bruger strukturtavlen systematisk og konsekvent. En ensartet praksis gør tavlen til en tydelig og forudsigelig del af børnenes hverdag. Set i et børneperspektiv handler det om at skabe mening og tryghed – at børnene kan forstå dagens struktur, forudsige, hvad der skal ske, og føle sig inddraget i fællesskabet.

Eksempler på strukturtavler 

Her er 3 eksempler på, hvordan man kan sætte en strukturtavle op i en KKFO. 

Eksempel: Strukturtavle til en mindre KKFO/en afdeling

Piktogrammer, billeder, pile og tidsmarkører visualiserer og understøtter de 10 H’er. Aktiviteterne er tidsbestemte, og pilen markerer de aktuelle aktiviteter. Denne strukturtavles rækker kan udvides, så der er plads til flere aktivitetskort og tilpasses en stor KKFO eller samlet for alle afdelinger.

Billede
Strukturtavle tilpasset en mindre KKFO eller afdeling. Piktogrammer, billeder, pile og tidsmarkører visualiserer og understøtter de 10 H’er. Aktiviteterne er tidsbestemte, og pilen markerer de aktuelle aktiviteter. Denne strukturtavles rækker kan udvides, så der er plads til flere aktivitetskort og tilpasses en stor KKFO eller samlet for alle afdelinger.
Fotograf
Andreas Noer Snorgaard

Eksempel: Strukturtavle til en stor KKFO/flere afdelinger

Eksempel på strukturtavle til en stor KKFO med overordnede lokationsmarkører (matrikler, udearealer, sale). Der bruges piktogram-ure ved aktiviteter, der starter efter åbningstid. Piktogrammer, billeder og tidsmarkører visualiserer og understøtter de 10 H’er.

Billede
Eksempel på strukturtavle til en stor KKFO med overordnede lokationsmarkører (matrikler, udearealer, sale). Der bruges piktogram-ure ved aktiviteter, der starter efter åbningstid. Piktogrammer, billeder og tidsmarkører visualiserer og understøtter de 10 H’er.
Fotograf
Andreas Noer Snorgaard

Eksempel: Strukturtavle opdelt efter lokationer

Strukturtavle med kolonner og billeder, der definerer overordnede lokationer. Der bruges piktogram-ure ved aktiviteter, der starter efter åbningstid.

Billede
Strukturtavle med kolonner og billeder, der definerer overordnede lokationer. Der bruges piktogram-ure ved aktiviteter, der starter efter åbningstid.
Fotograf
Andreas Noer Snorgaard

3 grunde til at bruge visuel struktur

Fold alle ud

1. Støtter børnenes eksekutive funktioner

Børn KKFO udvikler stadig evner som planlægning og strukturering, og piktogrammer kan hjælpe dem med at organisere og fokusere.

2. Skaber tryghed og forudsigelighed

Når visuel struktur bruges systematisk, bidrager det til et trygt og forudsigeligt læringsmiljø, som er særligt gavnligt for elever, der kan være utrygge ved skift og nye aktiviteter.

3. Tydeliggøre læringsfokus blandt børn og voksne

Strukturtavler kan hjælpe med at gør læringsfokus i læringsmiljøet mere tydeligt og overskueligt både for børnene, men også for de voksne.