Kompetencepakker for skoler

Kompetencepakker er fleksible, digitale læringsforløb, der giver medarbejderteams en fælles og praksisnær vej til faglig udvikling. Forløbene kombinerer viden, refleksion og afprøvning i praksis.

Der er 5 kompetencepakker, som man får, ved at tilmelde sig i Plan2Learn. Se de 5 pakker herunder.

Det består et kompetenceforløb af

Hver kompetencepakke består af 3–5 moduler á 30–45 minutter, som fx kan gennemføres på teammøder. Mellem modulerne arbejdes der med afprøvning i egen praksis, og der følges op med fælles erfaringsdeling.

Pakkerne indeholder:

  • korte videooplæg og refleksionsøvelser
  • konkrete redskaber til undervisningen
  • guides til ledelse og facilitator

Kompetencepakkerne ligger på Plan2learn og er gratis. Det er op til skolens ledelse at prioritere tid til jeres arbejde med en kompetencepakke. Tilmelding på Plan2learn er uforpligtende og giver adgang til at se indholdet.

Forløbene er udviklet i samarbejde med erfarne praktikere og fageksperter fra Københavns Kommune. 

Styrk undervisningen i det flersprogede klasserum

Med kompetencepakken arbejder man med sproglig udvikling, dialog, ordforråd og læringsstrategier på tværs af fag og klassetrin.

Målgruppe

Pædagoger og lærere på alle trin, der arbejder med flersprogede elever.

Styrk deltagelsesmulighederne for ordblinde elever

Med kompetencepakken får man viden om ordblindhed og konkrete værktøjer til at øge deltagelse i almenundervisningen.

Målgruppe

Lærere på mellemtrin og i udskoling.

Sammenhæng gennem Undersøgende Matematikundervisning (SUM)

Med kompetencepakken styrker man den undersøgende matematikundervisning med konkrete værktøjer og aktiviteter. Pakken bygger på projektet ’Sammenhæng gennem Undersøgende Matematikundervisning (SUM), som mange skoler har deltaget i, i løbet af de seneste skoleår. 

Målgruppe

Matematiklærere, matematikvejledere og børnehaveklasseledere.

Skab gode rammer for læringsmiljøet

Med kompetencepakke sætter man fokus på trivsel, læring og mangfoldige fællesskaber med viden og konkrete redskaber til afdækning og det videre arbejde med læringsmiljøet.

Målgruppe

Pædagoger og lærere på alle klassetrin.

Co-teaching

Med kompetencepakken får man viden og redskaber til at arbejde med samarbejdsformer, principper og strukturer fra BUF’s co-teachingindsats.

Målgruppe 

Teams på alle trin, der arbejder med co-teaching i makkerpar.

Sådan fungerer kompetencepakker

Video Url

Kontakt

Anne Grosen

Anne Grosen

Maj Busted Vestergaard

Maj Busted Vestergaard