AI i skolen
Her kan skoleledelser og pædagogisk personale få viden om, hvordan skolen kan arbejde med AI i forberedelse og undervisning, hvilken muligheder for støtte der er og et udvalg af undervisningsforløb til at bruge i klasserne.
AI-workshops for skoleledelser og personale - læs og book
Guide til undervisning og lærerarbejde
BUF X gratis Kompetenceudviklingsforløb om AI
Start snakken om AI med dine kollegaer eller din leder
Undervisningsforløb
Kontakt
Mathilde Skjøth
Ministeriets anbefalinger
Skolerne skal selv sætte lokal retning for brugen af AI. Børne- og Undervisningsministeriet (STUK) har udgivet syv anbefalinger til folkeskoler om brug af generativ AI i undervisningen. Anbefalingerne lægger op til, at skolerne lokalt sætter en fælles retning, så den enkelte lærer ikke står alene med vurderinger og dilemmaer. Det er en ledelsesopgave at sikre tydelige rammer, lovlig brug og løbende kompetenceudvikling.
Ministeriets 7 anbefalinger om generativ AI i folkeskolen
- Formuler fælles retning og rammer for brug af generativ AI.
- Brug løsninger, som overholder gældende GDPR-regler.
- Understøt dialog og erfaringsudveksling blandt det pædagogiske personale om teknologiens muligheder og begrænsninger.
- Prioriter udvikling af det pædagogiske personales viden, færdigheder og didaktiske kompetencer.
- Anvend kun AI, når det giver faglig, didaktisk og pædagogisk mening.
- Tal med eleverne om, hvordan, hvornår og med hvilket formål de kan bruge generativ AI i de enkelte fag.
- Fortæl forældrene om skolens tilgang til generativ AI.
Kilde: Syv anbefalinger til folkeskolen: Sådan kan generativ AI bruges i undervisningen (EMU.dk)